• Fri fragt ved onlinekøb over 599,- (gælder dog ikke Færøerne og Grønland)

HC-CARGO - Leverandørkrav

 

Alle vores leverandører forventes at:

  • overholde ISO9001 (2000)-standarden.
  • arbejde på at blive certificeret iht. TS16949-standarderne. Leverandørerne skal løbende holde Holger Christiansen A/S informeret om forbedringer.
  • dokumentere produktets kvalitet og specifikationer. Leverandøren skal vedlægge en testudskrift ved hver levering eller kunne dokumentere en ensartet produktkvalitet fra tidligere godkendte specifikationer.
  • indsende et PPAP-dokument for hvert produkt. Undlader leverandøren dette, forlanger Holger Christiansen A/S, at leverandøren leverer produkter, der som minimum er i overensstemmelse med kravene/specifikationerne for OE-produkter med hensyn til funktion, kvalitet, miljø og produktionsprocesser.
  • fremsende en prøve, der opbevares hos Holger Christiansen A/S i 3 år.
  • levere varer, der svarer til den godkendte prøve. Produkter, som ikke svarer til de aftalte specifikationer, returneres.
  • være i stand til at dokumentere, at de leverede produkter overholder EU-direktiv nr. 2000/53/EF om udrangerede køretøjer.
  • forberede sig på at opnå miljøcertificering iht. ISO 14001-standarderne.
  • opfylde alle relevante lovkrav vedrørende håndtering af kemikalier.
  • sikre et acceptabelt arbejdsmiljø i henhold til ISO 18001-certificering.

Holger Christiansen A/S forventer, at leverandørerne allerede opfylder en række af disse krav. Holger Christiansen A/S kræver, at alt arbejde foregår under velordnede forhold, og at der hverken anvendes slave- eller børnearbejde.
 
Holger Christiansen A/S har til enhver tid ret til at aflægge leverandøren et uanmeldt inspektionsbesøg.

  • I forbindelse med besøg hos leverandører eller mindst én gang årligt foretager indkøbsafdelingen en vurdering af alle leverandører i forhandlerkartoteket.

Bedømmelsen foretages i henhold til følgende retningslinjer:

  • Bedømmelsen omfatter følgende parametre: produktkvalitet, priser, leveringssikkerhed, service, kvalitetskontrol samt købs- og leveringsbetingelser.
  • Indkøbsafdelingen bedømmer produktkvaliteten på baggrund af de registrerede uoverensstemmelser. De resterende point gives ud fra indkøbsassistentens vurdering.
  • Leverandøren bedømmes som værende fremragende, god, tilfredsstillende eller utilfredsstillende.

 

HC-CARGO Up Close

HC-CARGO Danmark